Skuespiller uddannet fra Statens Teaterskole 2007
Ondskaben.
Randers Egnsteater rammer plet med sin nøgne monolog-forestilling ”Ondskaben”, der i al sin forenkelthed fremstiller ondskabens natur, så den kryber ind under huden på os. Stor applaus til skuespiller Morten Bo Koch, der alene fremstiller dette ondskabens laboratorium.
Af Lisbeth Stryhn
Randers Amtsavis/amtsavisen.dk
ANMELDELSE: Både hals og mave krymper sammen. Man skal lige trække vejret og blive sig selv igen efter at have været med Morten Bo Koch på rejse i ondskabens univers. For hans fremstilling af Jan Guillou´s ”Ondskaben” viser, hvad teater kan, når det er allerbedst. Og han tilbageviser enhver mistroisk tanke, om man nu også kan koge mere suppe på den svenske forfatters berømte roman, der også har vakt stor opmærksomhed i sin filmudgave.
Overflødig tanker. For teateret kan det, som romanen og filmen ikke kan: Det kan fortælle den nøgne historie uden hjælpemidler, med direkte adgang til hjertekulen. Kun ord og måden, ordene bliver sagt på. Suverænt fortæller Morten Bo Koch om den 14-årige Eriks opvækst og opgør med vold. At ondskab er svær at dømme ude, når man skal overleve i et univers, hvor vold er kodeordet.
Snart fortæller han, snart spiller han de figurer, han beretter om. Og han spinder det hele ind i et fint mønster, så vi ikke et sekund er i tvivl om, hvem der taler, også selvom de egentlig fremstilles i afdæmpet attitude. Måske netop derfor føles historien så autentisk.
I Mikkel Harder Munk-Hansens instruktion bliver vi præsenteret for teater på roden. Vi er helt derinde, hvor de stærkeste følelser er så voldsomme, at de kun lige skal antydes. Så bliver det mageløst. Mikkel Harder lukker al støj ude. Vi har kun den nøgne fortælling. Ondskaben. En Skuespiller på en firkantet klode, der rejser sig et par meter over scenegulvet. Eneste finesse er, at der kan leges med lys i firkantens gulv, så skuespillerens skygger kryber omkring på scenevæggen, som var de indre dæmoner.
Herfra rejser sig historien, om ondskab kan bekæmpes med ondskab. Eller om man kan mane den til døde ved at gribe til Ghandis passive modstand. Hjerteskærende forfærdeligt får vi indblik i den bagage, Erik har med hjemmefra. Mens far tæver ham halvt ihjel, sætter hans konfliktsky mor vand over til kaffe. Det er en god dag, når han kan nøjes med 25 rap med klædebørsten. Livrem og hundepisk er tusindfold værre. Den opdragelse har lært Erik, at man begår sig ved vold. Da han sendes på den navnkundige kostskole Sveaborg, beslutter han sig for ikke at anvende vold. Men stillet over for ondskabens arbejdsgiver, personificeret i skolens 12 rådsmedlemmer, bliver Erik belært om, hvordan et ondskabens laboratorium organiserer sig.
For at få en plads i hierarkiet bliver han nødt til en gang for alle at slå fra sig. Tror han. Men han tager fejl. Ondskaben har ingen ydre grænse. Han får demonstreret, at det ondeste her i verden er ikke at blive slået i smadder, men derimod at overvære sin allerbedste ven lægge krop til volden. Se, det er et raffinement, som torturbødler i århundrede har været bevidst om. Men det gør ondt at se på, ligesom det smerter at opleve, hvordan ondskabens uhyrer river hans eneste rigtige ven væk fra ham. Hvordan man er magtesløs over for den raffinerede ondskab. Stort teater – på Randers Egnsteater.
ONDSKABEN
Dramatiseret over Jan Guillou´s roman ”Ondskaben”
Medvirkende: Morten Bo Koch
Instruktør: Mikkel Harder Munk-Hansen
Scenografi-konsulent: Sus Haugland
Produktion: Randers Egnsteater
Af: Anne Middelboe Christensen
Information.dk
20. februar 2011
Troshelte er sjældne! Men det er voldshelte også. På Svalegangen i Aarhus spiller Morten Bo Koch drengen fra Jan Guillous kostskolemareridt Ondskaben. Altså drengen, der er blevet tæsket af sin far hele sin barndom, og som derfor slår videre i skolen – lige indtil hans stædighed går ud over en af hans kammerater. Morten Bo Koch spiller soloen på underdrivelsens smerte. Aldrig røber han, hvor ondt slagene gør. Og i Mikkel Harder Munck-Hansens stille, nøgne instruktion bliver både ‘klassens stærke dreng’ og ‘skolens tykke pacifist’ til rollemodel for de teenagerne. Begge levendegjort af Morten Bo Koch med de stærke overarme, der kan tage mindst 100 armbøjninger, men som kommer til kort, når de knuger sig om knæene af lutter kærlighedssavn.
Så pyha. Det er godt nok enklere at sende en bamse til Lille Madsen end at give forsinket kærlighed til en kostskoleteenager. Men det er skønt, at både helteroller og skurkeklicheer spilles frem sådan en vinterferie. Til fri drømmebrug.
Ondskaben. Tekst: Jan Guillou. Overs: Michael Ramløse. Iscenes.: Mikkel Harder Munck-Hansen. Randers Egnsteater. Gæstespil på Svalegangen, sidste dag i lørdags. Turné. Fra 14 år.